Citroën erhvervsbiler

Oprettet: 26. juni 2018


Vil være Fyns førende leverandør af erhvervsbiler

Man kan roligt sige, at der er vokseværk hos Karvil Biler. For ikke nok med, at de moderniserer og udvider Citroën udstillingen på Bondovej i Odense SV – så har de har også ansat en ny erhvervssalgschef og søsat et spritnyt koncept rettet mod fynske erhvervsdrivende.

Dannie Elkjær er den nyansatte erhvervssalgschef hos Karvil Biler. Og han ved præcis, hvor han skal tage fat, for som han fortæller:

”Jeg er specialiseret i bilsalg til erhvervsdrivende. Jeg ved hvor central en brik, bilen er i de fleste erhvervsdrivendes forretning. Fra års erfaring kender jeg de erhvervsdrivendes behov, og ved hvilken service, de har brug for. ”

Prisgaranti og skræddersyet service

”For det første forstår Fynske erhvervsdrivende at gøre en god handel”, forklarer Dannie Elkjær med et smil på læben og uddyber:

”Så der må ikke herske nogen tvivl om, at man kan gøre den bedst mulige handel hos Karvil Biler. Derfor kører vi med prisgaranti på samtlige modeller, men dette naturligvis uden at gå på kompromis med vores service. Derfor har vi specialiserede varevognsmekanikere på vores værksteder, dag til dag levering på flere modeller, garanti for erhvervsegnet lånebil ved reparation og selvfølgelig gode værkstedspriser."

DE-erhverv -citroen -pr

”Vi bliver Fyns førende forhandler af erhvervsbiler. Med de priser, vi kan præstere, og den service, vi kan levere, kommer vi til at tage en enorm markedsandel. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om."

Dannie Elkjær
Citroën erhvervssalgschef

Tlf. 2977 5468
E-mail: de@karvil.dk

Erhvervschef med fingrene i mulden

Titlen ”erhvervssalgschef” associeres let med kontorarbejde foran computerskærmen. Men sådan tilbringer Dannie kun meget lidt af hans arbejdstid. For størstedelen af tiden bruger han i marken hos de fynske erhvervsdrivende, hvor han fremviser biler. Dannie forklarer:

”Håndværkere udgør en stor del af vores kundegruppe – og de har travlt og det forstår vi, og derfor gør vi det lettere og mere tidsøkonomisk for dem at købe ny bil. Jeg kommer simpelthen ud til dem med en demobil."

Fyn får sit første officielle Citroën Business Center

Karvil Bilers nye indsatser for erhvervslivet har vakt opmærksomhed hos Citroën, der har valgt at udnævne Karvil Biler på Bondovej i Odense til officielt Citroën Business Center. For at gøre sig fortjent til udnævnelsen, skal man som bilforhandler have en særligt stærk service for erhvervsdrivende. Kun fire andre bilforhandlere i Danmark kan bryste sig med den titel.

Læs mere om Citroën erhvervsbiler her