Bedste køb på budget

Oprettet: 5. december 2017


Den nye Fiesta vinder kvindernes hjerter

Ford Fiesta er blevet tildelt prisen som "Bedste Køb på Budget" ved Women’s World Car of the Year-prisuddelingen. Det er den eneste prisuddeling i verden, hvor kun kvinder kan stemme. 25 dommere i komitéen fra 20 lande verden over, stemte på Ford Fiesta som vinder – ud af de ti finalister, der oprindeligt lå i et felt med 420 deltagere.

Favorit hos dommerne

”Ford skal have stort tillykke med sejren til Ford Fiesta. Det var en sejr, vi aldrig tvivlede på”, fortæller Sandy Myhre fra Women’s World Car of the Year-komitéen. ”Fiesta var den mest konsekvente favorit hos alle vores dommere. Den scorede højt i den ypperste kategori – med flere stemmer end luksusmodellerne".

Prisvindende værdi

Women’s World Car of the Year-vinderne er udvalgt ud fra en række kriterier som sikkerhed, værdi for pengene, udseende, plads, børnevenlighed, køreegenskaber og meget mere.

Læs mere om Ford Fiesta her.